NU

Nuri

Denmark

Reviews

Review of Norlys


Rated 1 out of 5 stars

Skuffende oplevelse som ny kunde

Jeg har nu været kunde i præcis 5 dage, og i alle 5 dage har jeg haft det samme problem: forbindelsen falder ud ca. hvert 15. minut i 1–2 minutter. Det gør det mildest talt umuligt at bruge internettet ordentligt.

Jeg forsøgte at ringe til kundeservice, men i telefonsvareren lød det: “I dette øjeblik har vi travlt, forventet ventetid 60 minutter”. Wow – sikke en travl og effektiv forretning.

Heldigvis tog det ikke helt en time, men efter 42 minutters venten kom jeg igennem til en medarbejder, der ikke kunne hjælpe og sendte mig videre. Efter yderligere et kvarter blev jeg fortalt, at jeg talte med en fibernet-tekniker, og at jeg i stedet måtte ringe til bredbåndsafdelingen. Da jeg gjorde det, viste det sig, at de allerede havde lukket.

Det var dagens oplevelse. Og ja – jeg har lært, at jeg åbenbart må ringe tidligere på dagen, hvis jeg skal have fat i nogen. Jeg prøver igen i morgen.

August 25, 2025

Reply from Norlys

Hej Nuri,

Tak for din anmeldelse – og for at tage dig tid til at dele din oplevelse, selvom den desværre ikke har været god.

Vi beklager virkelig, at du har oplevet ustabil forbindelse allerede fra første dag som kunde. Det er naturligvis langt fra det førstehåndsindtryk, vi ønsker at give, og vi forstår, hvor frustrerende det må være – især når det påvirker din mulighed for at bruge internettet normalt.

Vi er også kede af, at du har mødt så lang ventetid og er blevet sendt rundt mellem afdelinger, uden at nogen kunne give dig en løsning. Det er ikke godt nok, og vi tager det til os.

Tak fordi du giver det en chance mere – vi håber, at vi får mulighed for at rette op og give dig en oplevelse, der matcher det, vi gerne vil stå for.

De bedste hilsner
Nicolas, Norlys ❤️

Review of Cafelefiestapizzeria


Rated 1 out of 5 stars

Café Le Fiesta burde overveje at ændre navn til Café Le Fiasko


Jeg besøgte stedet for at spise en pizza, men det blev desværre en af de mest ubehagelige spiseoplevelser, jeg nogensinde har haft.

Jeg havde bestilt en calzone med ost og skinke. Da jeg var halvvejs igennem pizzaen, smagte jeg pludselig noget mærkeligt. Da jeg kiggede nærmere, opdagede jeg noget sort og klistret inde i pizzaen – noget der absolut ikke hørte til. Jeg gik hen til pizzamanden for at gøre opmærksom på det, men i stedet for at undersøge sagen eller beklage, begyndte han straks at forsvare sig og sagde, at det nok bare var “brændt brød” eller “brændt champignon” – hvilket er besynderligt, da pizzaen slet ikke indeholdt champignon.

Kort efter blandede en anden medarbejder sig og sagde i en meget nedladende tone: “Du har spist halvdelen og så kommer du og klager?” og fortsatte med at sige, at de serverer den samme pizza 10 gange om dagen uden problemer. Intet ansvar, intet ønske om at forstå eller rette op på fejlen. Kun arrogance.

Som prikken over i’et opdagede jeg, da jeg skulle til at tage min jakke, at der hang edderkoppespind i hjørnet, hvor jeg havde siddet. Da jeg nævnte det, fik jeg blot svaret: “Der plejer ikke at sidde kunder der.” – som om det er en gyldig undskyldning for ikke at gøre rent.

Hele oplevelsen gav mig indtryk af, at kundeservice og hygiejne ikke bliver taget alvorligt her. Man føler sig ikke velkommen – kun som en forstyrrelse, hvis man påpeger noget som helst.

Jeg kommer i hvert fald aldrig igen – og jeg vil ikke anbefale det til nogen.

July 31, 2025
Unprompted review

Review of PostNord i Danmark


Rated 1 out of 5 stars

Elendig service og komplet mangel på ansvar – PostNord skuffer igen


Endnu engang har PostNord vist, at de hverken prioriterer kundeservice, ansvar eller fleksibilitet. Min pakke kunne ikke leveres, og i stedet for at finde en løsning – som at lade mig afhente den selv – blev jeg mødt med ligegyldighed og passivitet. Det handler ikke bare om leveringen, men om manglende vilje til at hjælpe.

På trods af flere henvendelser og forklaringer, blev der ikke gjort noget for at rette op på fejlen. Jeg havde en vigtig rejse, som jeg nu er tvunget til at aflyse, fordi PostNord ikke kunne eller ville tage ansvar. Dette er ikke bare dårlig kundeservice – det er respektløst over for os, der er afhængige af, at I gør jeres arbejde.

Jeg vil ikke tøve med at tage sagen videre til Forbrugerrådet og kræve erstatning for de tab, jeres uduelighed har forårsaget. Jeg fraråder alle at bruge PostNord, hvis man har brug for noget, der rent faktisk skal frem til tiden – og med en smule ansvarsfølelse

July 18, 2025
Unprompted review

Review of LK Biler ApS


Rated 5 out of 5 stars

Tryg og professionel bilhandel hos LK Biler

Jeg har for nylig købt en bil hos LK Biler, og jeg er meget tilfreds med hele forløbet. Fra start til slut oplevede jeg en venlig professionel service og følte mig tryg ved mit køb.

Kan varmt anbefale LK Biler til alle, der ønsker en tryg og professionel bilhandel.

February 21, 2025
Unprompted review

Reply from LK Biler ApS

Hej Nuri 1000 tak for din anmeldelse af os her hos LK Biler rigtig god sommer mvh. LK Biler :-)

Review of Hotelsonderborgkaserne


Rated 1 out of 5 stars

Klage over Hotel Kaserne i Sønderborg

Jeg vil gerne dele min dybt utilfredsstillende oplevelse på Hotel Kaserne i Sønderborg. Fra det øjeblik vi ankom, var der problemer, og det levede overhovedet ikke op til, hvad der bliver lovet på deres hjemmeside.

1. Manglende hygiejne og dårlige forhold
Ved ankomsten opdagede vi, at både dyner og puder på værelset lugtede meget dårligt. Men problemet stopper ikke her – sengetøjet var beskidt med både menneskehår og pletter. Dette var ekstremt uacceptabelt, især i Danmark, hvor hygiejnestandarder bør være i topklasse. Vi var nødt til at fjerne dyner og puder fra sengen og dække den med det blå tæppe, der fandtes i værelset. Min kone og jeg sov derefter med vores jakker på. Jeg har dokumenteret forholdene med billeder og overvejer at sende dem til sundhedsmyndighederne og Forbrugerrådet.

2. Ingen hjælp uden for åbningstid
Det var heller ikke muligt at få hjælp, da receptionen lukker efter kl. 16. De eneste nødsituationer, der accepteres, er brand eller vandskade. Hvis man mener, at ens situation er en nødsituation, men hotellet vurderer, at den ikke er det, opkræver de et gebyr – hvilket er fuldstændig urimeligt.

3. Dårlig behandling fra ledelsen
Da jeg endelig fik fat i ledelsen og forklarede vores situation, var deres svar simpelthen, at vi kunne forlade stedet, hvis vi ville. Det er rystende at blive behandlet på denne måde som gæst, der blot forventer et rent og behageligt ophold.

4. Ingen overensstemmelse med hjemmesiden
Hotel Kaserne lever på ingen måde op til det, de lover på deres hjemmeside. Deres gode anmeldelser virker desuden som fusk, da vores oplevelse på ingen måde kan stemme overens med det billede, de forsøger at tegne.

Vi har nu flyttet til Alsik Hotel
Efter at have forladt Hotel Kaserne valgte vi at flytte til Alsik Hotel. Her blev vi mødt af en helt anden standard: rene dyner, høj kvalitet og ingen lugtproblemer overhovedet. Det er, hvad man forventer, når man booker et ophold.

Denne oplevelse har været yderst skuffende, og jeg ønsker at advare andre mod at booke hos Hotel Kaserne.

December 11, 2024
Unprompted review

Review of Det Gyldne Brød


Rated 1 out of 5 stars

Ingen hygiejne, sur medarbejder

I dag om formiddag den 23 juli 2024 har jeg været ude at handle, og medarbejderen med sort hår rørte ved brødet og kagerne uden at tage handsker på eller i det mindste bruge en tang.
Da jeg bad vedkommende om at bruge handsker, blev hun irriteret.
Hygiejne er meget vigtigt, især når man arbejder med fødevarer og håndterer mønter og sedler.
Og rører ved alle mulige steder, også rører man de ting vi selv skal spise.
Jeg håber, hun tager sig sammen og prioriterer hygiejnen fremover.

Det Gyldne Brød i Vallensbæk, besøger aldrig igen.

July 23, 2024
Unprompted review

Review of Lagkagehuset


Rated 1 out of 5 stars

Elendig service

Lagkagehuset i Hørsholm:

Både betjeningen og deres produkter er så klamme, at det ikke engang kan beskrives. Jeg vil hellere tage til McDonald's for at få en bedre kaffe end deres. Det er overraskende, at alle medarbejder synes at have hovedet under armen, når de er på arbejde.

May 31, 2024
Unprompted review

Reply from Lagkagehuset

Kære Nuri.

Tak for din anmeldelse.
Vi er meget kede af at høre om din dårlige oplevelse, for det du beskriver lever bestemt ikke op til vores sædvanlige standard. Det beklager vi!
Den feedback er givet videre til butikken med henblik på at få rettet op.



Vi ønsker dig en god dag:).

Bedste hilsner,
Lagkagehuset

Review of Elgiganten A/S


Rated 1 out of 5 stars

En Dag med Skuffelser

I dag tog jeg til Elgiganten, fyldt med forventning om at finde nye hvidevarer til min kommende bolig. Men det, der skulle have været en spændende start på et nyt kapitel, udviklede sig til en serie af nedslående oplevelser. Jeg vandrede alene igennem butikken i 10 minutter, forsøgte forgæves at få øjenkontakt med medarbejderne, der virkede mere optaget af alt andet end at hjælpe mig, selvom jeg var den eneste kunde.

Da jeg endelig fik fat i en medarbejder, var han ikke ledig, og jeg måtte vente igen. Den næste medarbejder, jeg talte med, virkede helt uinteresseret i mine behov. Uden et smil og uden at møde mit blik, gav han mig følelsen af, at mine ord var ligegyldige, og hans eneste fokus var at sælge mig noget hurtigst muligt. Skuffet takkede jeg for 'hjælpen' og besluttede mig for at vende tilbage senere.

Da jeg kom tilbage, ventede endnu en nedslående runde med ventetid og en medarbejder, der virkede ligeså uengageret som de foregående. Jeg forsøgte at få en sammenhængende samtale med den tredje medarbejder, men blev hurtigt afbrudt af en fjerde, som hektisk trak ham væk. Efterladt alene igen, følte jeg mig både frustreret og ignoreret. En halv time senere, og efter gentagne forsøg på at finde ud af, hvor medarbejderen var forsvundet hen, indså jeg, at min tålmodighed var opbrugt.

I ren og skær frustration og med en følelse af afmagt gik jeg online og gennemførte mit køb på hjemmesiden på bare 10 minutter. Det var chokerende, hvor meget enkelere og mere behagelig denne oplevelse var, sammenlignet med den kolde og sjælløse behandling, jeg blev mødt med i butikken. Jeg kom til at betale ekstra 1500 kr for den vare, jeg normalt skulle have købt billigere i butikken, da den var på outlet. Tak for at have opbrugt min tålmodighed. Det var en trist dag, hvor jeg indså, at selv en simpel indkøbstur kan føles tung og ensom, når man mødes med ligegyldighed og mangel på medmenneskelighed.

Håber Frederik er vendt tilbage til at hjælpe andre kunder i butikken.

May 21, 2024

Reply from Elgiganten A/S

Hej Nuri

Mange tak fordi du tager dig tid til at anmelde os.

Det ærgrer mig utrolig meget at læse om dit besøg i Elgiganten Herlev, da det bestemt ikke lyder som den service vi bestræber os efter at levere.

Jeg vil selvfølgelig tage din oplevelse med videre, så vi kan sikre os, at dette ikke skulle ske igen i fremtiden.

Du skal have mange tak for at dele din oplevelse med os.

Vi håber, at vi på trods af denne kedelige oplevelse, kan få lov til at byde dig velkommen i en af vores butikker igen i fremtiden, så vi kan byde på en bedre oplevelse.

Du ønskes en dejlig dag!

Med venlig hilsen
Martina
Elgigantens Kundecenter

Review of Autoparts24