Review of Footstore


Rated 1 out of 5 stars

Jeg har sjældent oplevet så dårlig…



Jeg har sjældent oplevet så dårlig service og så ringe kvalitet fra en dansk webshop. Jeg købte et par støvler til 960 kr. hos Footstore.dk – og da pakken ankom, var æsken ødelagt, sålerne fyldt med ridser (hele 22 stk.), læderet ridset og støvet, som om skoene havde været brugt eller sendt rundt mellem flere kunder.

Jeg skrev straks til kundeservice og bad om en rimelig kompensation på 200 kr., men de ville kun tilbyde 160 kr. – på et par åbenlyst brugte støvler, som burde være solgt som 2. sortering eller brugt vare.

Efter flere beskeder, hvor jeg gjorde opmærksom på, at jeg ville dele min oplevelse offentligt, fik jeg blot svaret: “Det kan du bare gøre.”
Det siger vist alt om deres holdning til kunder.

Det her er simpelthen svineri og dårlig forretningsetik.
Jeg har handlet masser online, men Footstore.dk tager prisen for elendig kundeservice og manglende respekt for forbrugeren.
Hold jer langt væk fra Footstore.dk.
De sender brugte varer som nye, og når man klager, mødes man med ligegyldighed.
Aldrig igen.




October 14, 2025
Unprompted review

Reply from Footstore

Hej Christian,

Vi er kede af at høre, at du har haft en dårlig oplevelse hos os. Vi bestræber os altid på at levere nye varer i ordentlig stand og yde en fair og venlig service, også når der opstår uenighed.

I dette tilfælde blev du tilbudt både at returnere støvlerne uden omkostninger og en kompensation, som vi fandt rimelig ud fra varens stand. Vi er naturligvis ærgerlige over, at du ikke var tilfreds med løsningen.

Vi tager din feedback til efterretning og vil bruge den til at forbedre vores kommunikation fremover.

Venlig hilsen
Footstore.dk

Advertisement