Alt gik godt – indtil jeg ville returnere
Prisen og leveringen var helt i top, og den kuffert jeg valgte at beholde er virkelig god.
Men jeg forsøgte at returnere en anden kuffert, og det blev hurtigt en meget dyr affære. Wardow tilbyder ikke en returlabel eller en billig returmulighed uden for Tyskland. Deres anbefalede budtjeneste ville koste mig over 1000 kr (!) fra Danmark til Tyskland. Alternativt kunne jeg selv sende med PostNord til ca. 300 kr – stadig dyrt for en retur.
Så jeg anbefaler kun at handle her, hvis du er helt sikker på dit valg. Returnering er på egen regning, og det kan hurtigt gøre en ellers god handel alt for dyr.
