Review of BilkaToGo


Rated 2 out of 5 stars

Bilka To Go: Når online shopping bliver en forhindringsbane

Jeg er normalt ret stor fan af det der med at handle online og spare tid, men efter dagens oplevelse med Bilka To Go, er jeg godt nok skuffet. Jeg bestilte 8 ting, tænkte det ville være nemt og hurtigt, men nej – 3 af tingene var såkaldt "udsolgt". Jeg havde specifikt planlagt at lave pizzaer, men uden pizzabunde og ost bliver det jo svært.

Det mest irriterende er, at det her med udsolgte varer ikke er noget nyt. Jeg tænkte, okay, lad mig lige tjekke butikken selv efter at have hentet mine andre varer. Og sørme så! De havde masser af både pizzabunde og ost liggende. Så meget for "udsolgt" online.

Hvad er pointen med Bilka To Go, hvis man alligevel ender med at skulle ind i butikken for at få det, man skal bruge? Hele idéen med at spare tid falder lidt til jorden, når man alligevel skal gå ind og købe det, systemet sagde, der ikke var mere af.

February 17, 2024
Unprompted review

Reply from BilkaToGo

Hej Dennis,

Tak for din anmeldelse.
 
Vi arbejder løbende på at formindske antallet af udsolgte varer, men når vi pakker BilkaToGo-ordrer, tages varerne direkte fra butikkens varebeholdning. 

Det betyder altså, at når vi har super skarpe priser, kan man risikere, at mange andre kunder er taget ud efter samme vare. En vare kan altså være udsolgt på præcis samme måde, som hvis du selv var taget ud i butikken for at indhente tilbuddet, idet varerne pakkes direkte fra de samme hylder, du selv ville have taget dem fra. 

Derfor kan det i nogle tilfælde også ske, at der bliver fyldt op i butikken, efter din ordre er blevet pakket. Hvorfor du kan opleve at varen er tilgængelige når du selv tjekker hylden. Det er selvsagt super ærgerligt, men vi tager altid forbehold for udsolgte varer.

Vi vil gøre vores bedste for, at du får en god oplevelse, næste gang du kommer.

Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Christine
BilkaToGo