Jeg ringede onsdag d. 23/2 2022 om aftenen fordi jeg havde åndenød, brystsmerter og en hvilepuls på 130-160. Jeg havde haft ringet til egen læge om eftermiddagen med samme symptomer, dog en lidt lavere hvilepuls (120-135) og knap så voldsom åndenød. Egen læge sagde at jeg kunne få en tid dagen efter kl. 11.
Hvilepulsen steg og jeg fik endnu mere åndenød ( jeg måtte sige til min mor, som ringede at det var for hårdt at snakke( jeg kunne ikke sige korte hele sætninger uden at pauser(fx “har du spurgt morfar om han skal til læge”))
Min mor sagde jeg skulle prøve og slappe af og hvis det ikke blev bedre indenfor 30min, så skulle jeg ringe til lægevagten. Min kæreste sagde også at jeg skulle ringe til vagtlægen.
Den første jeg fik fat i ville have en temperatur på mig og så måtte jeg ringe tilbage (istedet for lige at hænge på 1minut). Så ringede jeg igen og han blev ved med at sige at jeg ikke lød forpustet, men at jeg jo nok heller måttes køre til vagtlægen og blive tjekket.
Vagtlægen sendte mig videre til akutmodtagelsen. Her fandt de ud af at jeg havde 39,7 i feber og en hvilepuls på 160 og jeg måtte IKKE komme hjem før dagen efter om eftermiddagen, hvor min hvilepuls var faldet til 100 og feberen nede på 38,5.

Jeg kunne godt stå fast og være skrab, men det kan alle ikke, og tænk hvis dem der ikke kan accepterer vagtlægens ord og ikke vågner op næste dag.