Forbrugerombudsmanden advarer mod…
Forbrugerombudsmanden advarer mod hjemmesiden prisamok.nu, efter flere forbrugere uden at vide det er blevet bundet til et abonnement, når de har købt produkter på siden.
Forbrugerombudsmanden har inden for en kort periode fået en del klager fra forbrugere over hjemmesiden prisamok.nu.
Forbrugerne har købt et produkt på prisamok.nu. Efterfølgende har de opdaget, at de ved købet samtidig er blevet tilmeldt et abonnement, hvor der hver måned bliver trukket 399 kroner på deres konto.
Oplysningen om abonnementet fremgår efter Forbrugerombudsmandens vurdering ikke tydeligt på hjemmesiden.
Nederst på forsiden står der med lille, lysegrå skrift på hvid baggrund, at prisen efter den gratis prøveperiode vil ”… være 399 kr. pr. måned.” I forbindelse med selve købsprocessen står der desuden ud for levering: ”Gratis med VIP.”